top of page

Tirsdag den 9. april kl. 19.30

Duo Møldrup // Kohlberg

Nikolaj Lund Photography

PROGRAM

A. Ginastera (1843-1907)
Pampeana No 2. (1916-1983)

 

J. S. Bach (1685-1750)
Cello Suite nr. 2 i d-mol, BWV 1008
Allemande
Courante
Sarabande
Menuets I & II
Gigue

D. Sjostakovitj (1906-1975)
Sonate i d-mol op. 40 (1934)
Allegro non troppo
Allegro
Largo
Allegro

 

Pause - musikforeningen byder på et glas

O. Messiaen (1908-1992)
"Louange à l’Éternité de Jésus" fra Kvartet til Tidens Ende.

 

L. v. Beethoven (1770-1826)
Sonate for klaver og cello op. 69, A-dur (1808)
Allegro ma non tanto
SCHERZO: Allegro Molto
Adagio Cantabile - Allegro vivace

 

 

Duo Møldrup // Kohlberg har sammen spillet koncerter i Skandinavien, USA, Frankrig, Tyskland ogg Israel. De har indspillet to album; Passionate og L.v. Beethoven: The works for piano and cello.

Om samarbejdet med Yaron Kohlberg fortæller Toke Møldrup: ”Ved en prøve til finalen i Tivoli International Piano Competition 2007 i København mødte jeg pianisten Yaron Kohlberg for første gang. Vi faldt hurtigt i snak, og han bad mig lave "sjove ansigter" til ham under opførelsen af Beethovens Kejserkoncert (fra min plads som koncertmester for celloerne i Cph Phil), for at "holde ham fra konkurrencestress", som han udtrykte det. Og det gjorde jeg. Han spillede med en enorm energi, samtidig med at det lykkedes at returnere et fjollet grin i ny og næ. Efter konkurrencen besluttede vi at gennemspille noget repertoire i løbet af de næste par dage og her blev der dannet et venskab såvel som et musikalsk partnerskab, hvor begge syntes at udvikle sig konstant, især omkring vores store gensidige inspiration, L. v. Beethoven, hvis værker for klaver og cello vi indspillede i 2020.”

Yaron Kohlberg er født i Jerusalem og blandt nutidens fremmeste pianister. I 2018 blev han præsident for en af verdens vigtigste klaverkonkurrencer, nemlig Cleveland International Piano Competition, hvor han som deltager i konkurrencen vandt sølvmedalje tilbage i 2007.
Kohlberg har spillet i store sale i 40 lande på fem kontinenter og har vundet over ti internationale priser i klaverkonkurrencer. Kohlberg taler seks sprog, herunder mandarin-kinesisk. Nogle af hans koncerter kombinerer klassisk musik med nye arrangementer af populær- og verdensmusik.

 

En af hjørnestenene i Toke Møldrups repertoire er cellosuiterne af Johann Sebastian Bach, som han indspillede på Bridge Records i 2018. Senest har Toke løbet 36 kilometer indimellem de 36 suitesatser i et koncept kaldet Bach Ultra Marathon, som pt har fundet sted i Bergen, København og Beograd.

Mere om Toke Møldrup:

 

Toke forlod i 2020 sin stilling som solocellist i Copenhagen Phil, for bedre at kunne varetage sine mange solistiske opgaver. Hans store interesse for celloens udvikling gennem tiderne afspejler sig i serien af

udgivelser: den anmelderroste indspilning af Bachs suiter for solocello (2018), udgivelsen “Cello Libris” - Geoffrey Gordons samlede værker for cello, samt de samlede indspilninger af Beethovens og Brahms’ sonater med pianisterne Yaron Kohlberg og Katrine Gislinge.

Møldrup er desuden fortsat med til at udvikle cellorepertoiret gennem samarbejder med mange nulevende komponister, blandt dem den europæiske premiere på John Williams’ cellokoncert, Svend David Sandströms Nordiske Messe, Geoffrey Gordons cellokoncert og Christian Winther Christensens koncert for cello og accordeon.

Møldrup er adjunkt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han selv studerede

hos professorerne Morten Zeuthen og Tim Frederiksen. Desuden har han bl.a. studeret i Karlsruhe, hos Hans Jensen (Northwestern School of Music) og hos Alban Berg Kvartetten i Wien og Köln. Toke Møldrup er grundlægger af den årlige Svanekegaarden International Cello Masterclass. Han har givet talrige masterclasses, herunder på bl.a. Royal Academy, London og Shanghai Conservatory.

Toke Møldrup er prisvinder ved flere internationale konkurrencer. Herhjemme har han modtaget Dronning Ingrids Hæderslegat samt Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2017-2020.

Han har optrådt i bl.a. Carnegie Hall, Wigmore Hall, Musikverein Wien, Dai-ichi Seimei Hall, Tokyo, Forbidden City Concert Hall, Beijing, men er også en hyppig gæst i danske musikforeninger, bl.a. med kollegerne Lars Bjørnkjær, Katrine Gislinge og Bjarke Mogensen og Copenhagen Cello Quartet.

Toke Møldrup spiller på en David Tecchler cello, Rom 1697, venligst udlånt til ham af Augustinus Fonden.

 

 

Mere om Yaron Kohlberg:

 

Yaron begyndte at spille klaver i 1990. Han er uddannet på Buchmann-Mehta-musikskolen ved Tel Aviv Universitet, hvorfra han i 2009 tog afgangseksamen med udmærkelse.

Kohlberg er blandt tidens bedste pianister. Han har optrådt som solist i store koncertsale over hele jorden og vundet et utal af internationale priser.

At skabe forbindelser gennem samarbejde er et kendetegn for Kohlberg. Udover at optræde

sammen med store orkestre og dirigenter, har han også samarbejdet med Limón Dance-

kompagniet, koreografen og danseren Jin Xing, rockstjernen Shlomi Shaban, komponisten Alexey Kurbatov og Ariel String Quartet.

Kohlberg var desuden den kunstneriske leder af en coverband-koncertturné for sit elskede

rockgruppe Radiohead.

Fra 2018 er Kohlberg præsident for Cleveland International Piano Competition. Udover at

optræde og deltage i juryen ved internationale klaverkonkurrencer, holder Kohlberg også foredrag og masterclasses rundt om i verden.

Han taler seks sprog, herunder mandarin-kinesisk.

Billetter købes i døren fra kl. 19.00. Ved spørgsmål eller behov for forhåndsreservation, kontakt os på:

info.musikforeningenutzon@gmail.com

bottom of page