![](https://static.wixstatic.com/media/d3ff19_512dcd46722e492e92fd04e6d37f2e57~mv2.jpg/v1/fill/w_683,h_1024,al_c,q_85,enc_avif,quality_auto/d3ff19_512dcd46722e492e92fd04e6d37f2e57~mv2.jpg)
Om foreningen
Musikforeningen UTZON ser frem til at byde publikum velkommen til 4 fantastiske koncerter i efteråret!
Musikforeningen UTZON er dannet med ønsket om at sætte Jørn Utzons enestående kirkerum i Bagsværd på landkortet som koncertsted. Et sted hvor klassiske musikoplevelser og stor arkitektur udgør en enhed.
Med indvielsen af Utzonflyglet i 2009 er der blevet optimale forhold for musikudøvelse i kirkerummet. Ud over det kirkemusikalske kalder instrumentet og akustikken i rummet på kammermusikkoncerter.
Med sine varierede sæsonprogrammer og høje kunstneriske niveau henvender foreningen sig til musikinteresserede i alle aldre.
Foreningen afholder i udgangspunktet 9 årlige koncerter: 5 koncerter i forårssæsonen og 4 i efterårssæsonen - heraf 1-2 koncerter specielt for børn.
Vi ser frem til mange musikalske oplevelser i det smukke rum!