top of page
Tirsdag den 10 maj kl. 19.30
REQUIEM FROM THE SEA // FIGURA ENSEMBLE
Nykomponeret rekviem med musik af Niels Marthinsen
REQUIEM FROM THE SEA er
syv lyriske sange om at savne sin elskede
en rekviem-liturgi for den efterladte
en dramatisk vandring gennem tabets følelsesregister
Ved koncerten præsenteres desuden værker af FIGURA selv
FIGURA har etableret sig som et centralt og uundværligt ensemble på den danske musikscene.
FIGURA har modtaget en række priser gennem årene og var i 2017 nomineret til Nordisk Råds Musikpris.
FIGURA er ved denne koncert Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran, Mathias Monrad Møller, tenor, Anna Klett (klarinet), Frans Hansen (slagtøj) og Jesper Egelund (kontrabas).
—————-
REQUIEM FROM THE SEA (2021)
Nyt rekviem komponeret af Niels Marthinsen
REQUIEM FROM THE SEA er syv lyriske sange om at savne sin elskede; værket er samtidig en rekviem-liturgi for den efterladte; en dramatisk vandring gennem tabets følelsesregister.
Der er to tekster i værket; digtet "From the Sea" af den amerikanske forfatter Sara Teasdale (1884-1933), der synges på engelsk, og uddrag fra den latinske rekviemtekst.
De to tekster synges samtidig af hver sin sanger, en sopran og en tenor.
Sopranen synger Sara Teasdales digt, og tenoren synger tekster fra rekviemmessen.
Teasdales digt er delt i afsnit der følger rekviemliturgien: requiem aeternam, kyrie eleison, dies irae, domine Jesu, sanctus, agnus Dei og lux aeterna.
Sara Teasdales poesi er ligefrem og uhøjtidelig. Men på trods af hendes digtes enkle skønhed udtrykker de en kompleks indre kamp, en uophørlig bestræbelse på at komme overens med livet og finde en forløsning for en følelse af uro. Tekstens kvalitet af tilsyneladende lethed fører os ind i en indre verden hvor kærlighed, død og natur findes i en atmosfære af usikkerhed og tvivl.
Fordybelse i natur bliver en maske der dækker en følelse af uro, og en lykkelig strofe virker som om man knap kan stole på at den hverken holder eller tilfredsstiller.
Digtet "From the Sea" rummer en sammensat og nuanceret tvetydighed angående kærlighedens og lystens sensuelle og seksuelle karakter; en uophørlig, rastløs søgen og længsel efter kærlighed der er stærk og tilfredsstillende, og en elsker der kan dele den indre verden.
Musikværket REQUIEM FROM THE SEA handler om savn og længsel, om at være efterladt, og om at stå ved havet fuld af uforløste følelser.
En dødsmesse ved havet, til den elskede der ikke er der mere.
Musikken finder en vej der forsoner savn, længsel - og skønhed.
Koncerten er uden pause og varer ca. 75 minutter. Efter koncerten byder musikforeningen på et glas. Vi glæder os til at se jer!
bottom of page