top of page

Tirsdag den 5. september 19.30

Music from the Heart

Værker af Bach, Vivaldi, Brahms, Schubert, Chopin, Piazolla m. fl.

Fotos: Julia Eva Severinsen // Steen Evald

Philippe Benjamin Skow violin
Tanja Zapolski klaver
 

Denne aften folder ukrainskfødte Tanja Zapolski og danske Philippe Benjamin Skow sig ud i en række populære klassiske perler for violin og klaver. Et lækkert sensommerprogram med musik fra og for hjertet!

​


Program

​

Antonio Vivaldi: Sommer
Miroslav Skorik: Ukrainsk Melodi
Gabriel Fauré: Les Berceaux
Johannes Brahms: Ungarsk Dans nr. 5
Sergej Rachmaninoff: Vocalise
Franz Schubert: Ständchen
Jules Massenet: Méditation
Vittorio Monti: Czardas


Pause - musikforeningen byder på et glas

Johannes Brahms: Scherzo
Gabriel Fauré: Après un Rêve
Fréderéc Chopin: Nocturne i cis-mol
Edward Elgar: Salut D´Amour
Antonio Santana: La voix de l´amazonie
Claude Debussy: Beau Soir
Astor Piazzolla: Ave Maria
Astor Piazzolla: Libertango


​

Philippe og Tanja har optrådt sammen siden de var 17 år, hvor de begge modtog
Victor Borges Musikpris på 100.000 kr. De har optrådt verden over - fra LA til Tokyo, i
Operaen og Versailles i Paris, Carnegie Hall i New York. For Obama, Præsident
Macron og ved den officielle mindehøjtidelighed for tidl. statsminister Poul Schlüter.
For brands som Porsche, samt på radio og TV i ind- og udland.

​

Tanja Zapolski er født i Ukraine og havde allerede som 8-årig sin debut som klaversolist med et orkester. Da hun var 12 år flyttede hun til Danmark sammen med sin familie. Tanja blev færdiguddannet på solistklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium, og har også studeret på Anton Rubinstein Academy i Düsseldorf. Tanja har optrådt som solist med de fleste danske orkestre og spillet med mange dirigenter - blandt andre den verdensberømte dirigent Sir Simon Rattle. Hun har spillet sammen med den legendariske komponist Philip Glass, som hun fremførte hans musik med. Udover at have optrådt på utallige klassiske festivaler, har Tanjas åbne og udforskende tilgang fået hende til at spille på scener fra Roskilde Festival til Hollywood og Versailles, spille elektronisk musik, deltage i teaterforestillinger, optage filmmusik og rejse verden rundt med sine talrige musikgrupper. Hun optræder verden rundt med sine mange kammermusikgrupper, både med orkestre og som solist. Hun har modtaget mange priser, herunder Jacob Gades-legatet, Sonning-legatet, Victor Borge-prisen, Gladsaxe Musikpris, Wilhelm Hansen-prisen og er blevet optaget i Kraks Blå Bog. Hun er en hyppig gæst på TV, såsom DR’s Klassiske Musikquiz, og i 2022 udgav Tanja sit soloalbum “Timeless”, som hun indspillede sammen med Aarhus Symfoniorkester.
 

Philippe Benjamin Skow er en af Skandinaviens mest anerkendte violinister. Han fik sin første violin som 2-årig af Kim Sjøgren og gav sin første solooptræden i Tivolis Koncertsal som 5-årig. På forsiden af Berlingske er han blevet beskrevet som "den fødte solist". Han debuterede som 14-årig med Copenhagen Phil og vandt som 16-årig alle 3 priser i Den Danske Violinkonkurrence. Han har siden optrådt verden over, bl.a. på Operaen i Paris og Carnegie Hall i New York, for Præsident Macron og Microsoft samt på radio og TV i ind-og udland. Af særlige lejligheder kan bl.a. nævnes mindehøjtidlighederne for Poul Schlüter og Prins Henrik, Præsident Obamas besøg i Danmark, og fejringen af Dronning Margrethe fødselsdag i Abu Dhabi på Emirates Palace. Han har som den eneste dansker givet koncert på en af verdens bedste Stradivariusvioliner, “ex-Kreutzer”, vurderet til 75 mio. kr. Han har modtaget en række hæderspriser såsom Nordea's Kulturpris, Veuve Clicquots Musikpris, Victor Borges og Jakob Gades Pris. I tillæg er han blevet udnævnt til Berlingskes "Talent 100" og nomineret til World Economic Forum's "Young Global Leaders". Han er efterspurgt som underviser, jurymedlem og foredragsholder, bl.a. ved USA’s ældste konservatorium, Oberlin.

bottom of page