top of page

foto: Kristian Holm Daugaard
illustration: Lea Hebsgaard Andersen

en skøn musikalsk fortælling for børn (fra ca. 6 år) - og deres voksne
med musik af Igor Stravinsky
tekst af Lilja Scherfig
&
illustrationer af Lea Hebsgaard Andersen
GRATIS ADGANG FOR ALLE
Mads Hebsgaard Andersen slagtøj
Cæcilie Grønkjær Tagmose klaver
Nu er det tid til at familiens yngste tager de voksne med til koncert!
Musikforeningen UTZON inviterer nemlig til børnekoncert i Jørn Utzons fortryllende rammer i Bagsværd Kirke.
Verdens Bedste Team er en skøn musikalsk fortælling med musik af Igor Stravinsky, spillet på det helt unikke Utzonflygel og en masse flotte og funklende slagtøjsinstrumenter!
Ved koncerten smelter musikken sammen med forfatter Lilja Scherfigs forførende tekst og Lea Hebsgaard Andersens magiske illustrationer.
Koncerten er baseret på børnebogen Verdens Bedste Team (forlag: Jensen & Dalgaard), som kan købes i døren. Lilja Scherfig er som billedbogsforfatter ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af (børne)livet:
Hvad sker der, når ens bror forandrer sig, og bliver lige så fornuftig som én selv? Hvem skal så male regnbuer på væggen og synge om lakridspibe-skibe?
Verdens Bedste Team er en historie om mangfoldighed, søskende-kærlighed og et glas underlige piller.
Hasse og Hanne er søskende. Og verdens bedste team, fordi de er så forskellige. Hanne er god til at læse bøger, siger far. Hasse er god til noget andet ... som far ikke lige kan forklare. Desværre begynder fars hænder at ryste, når f. eks. Hasse tegner læbestifts-blomster til wc-dromedaren på badeværelsets væg. Fars nerver hænger i en tynd tråd. Noget må gøres ...
Bogen kan købes i døren

forlag: Jensen og Dalgaard
bottom of page