top of page

Tirsdag den 24. september kl. 19.30

Messiaen Quartet Copenhagen


Malin William-Olson violin
Carl-Oscar Østerlind cello
Viktor Wennesz klarinet
Kristoffer Hyldig klaver

R. Schumann: Märchenerzählungen op. 132

C. Debussy: Forspil til en Fauns Eftermiddag

- pause -
O. Messiaen: Kvartet til tidens ende

_H5A6543.jpg

Messiaen Quartet Copenhagen er et nystartet ensemble med base i København. Medlemmerne har både sammen og hver for sig, mange års erfaring i kammermusik på internationalt niveau. Udover at gå i dybden med de eksisterende værker for besætningen vil de også udforske og udfordre det øvrige repertoir og skabe koncertprogrammer, der sætter forskellige tiders musik og de forskellige instrumentkombinationer kvartetten har mulighed for overfor hinanden. Derfor kan man høre både solistiske præstationer, intens kammermusik og orkestrale arrangementer i løbet af en koncert med ensemblet.

Violinisten Malin William-Olsson har siden 2011 været ansat som koncertmester i Sveriges Radios Symfoniorkester. Hun spiller derudover i Stockholm Syndrome Ensemble og Mahler Chamber Orchestra og var i tre år medlem af Talisker Quartet.

Cellisten Carl-Oscar Østerlind har vundet en lang række priser bla. førsteprisen i Den Danske Strygerkonkurrence og DR’s Kammermusikkonkurrence samt modtaget Jacob Gades Store Legat. Han er uddannet i Stockholm, København og Los Angeles hos bl.a. Ralph Kirshbaum og Torleif Thedéen og har optrådt som solist med orkestre i Skandinavien, USA og Mexico. Carl-Oscar har været kontraktansat som solocellist i Copenhagen Phil og Helsingborgs Symfoniorkester. Carl-Oscar er medstifter af Den Danske Strygekvartet.

Kristoffer Hyldig, klaver, debuterede i 2010 fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har siden været solist med Det Kgl. Kapel og Copenhagen Phil m.fl. Han har indspillet flere cd’er med musik af Olivier Messiaen, heriblandt tre udgivet på Naxos sammen med mezzosopranen Hetna Regitze Bruun, den ene nomineret til P2-prisen. I 2009 modtog Kristoffer juryens specialpris i EU Piano Competition, og han er blevet tildelt flere priser, heriblandt Musikanmelderringens Kunstnerpris og Jakob Gades Store Legat. Kristoffer har optrådt som solist i Messiaens Turangalilasymfoni sammen med Det Kgl. Kapel.

Den svensk-ungarske klarinettist, Viktor Wennesz er ansat som koncertmester i Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og spiller nu hyppigt i Det Kgl. Kapel, ATHELAS Sinfonietta, Esbjerg Ensemble mv. Han har været solist bl.a i Tivolis Koncertsal og vandt i 2007 Marco Fiorindo Internationale Kammermusikkonkurrence som medlem af blæserkvintetten Carion. I 2012 indspillede han en anmelderrost CD med Olivier Messiaens “Kvartet til tidens ende”.

bottom of page