ÅRETS P2 TALENT
violinist Michael Germer
&
pianist Katrine Gislinge


Tirsdag den 11. oktober 19.30

Michael Germer screenshot Nikolaj Lund.png
Katrine_G__137_1.tif

fotos: Nikolaj Lund & Peter Christian Christensen

Program

Claude Debussy (1862-1918)
Sonate for violin og klaver i g-mol, L. 140

Lili Boulanger (1893-1918)

fra Deux Morceaux: Nocturne

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

fra Partita nr. 2 i d-mol for, BWV 1004, for Solo Violin: Chaconne


Pause - Musikforeningen byder på et glas


César Franck (1822-1890)
Sonate for violin og klaver i A-dur

 


 

Michael Germer har med sit naturlige musikerskab og sin varme sanselige tone vundet succes ved koncerter og konkurrencer internationalt. Germer er født i 2002 i København. Elleve årsenere vandt han Talentprisen ved Jacob Gade Konkurrencen og kort tid efter begyndte han at studere hos Sergei Azizian, Prof. ved Det Kgl. Danske Muskkonservatorium. I 2015 vandt han Guldmedalje ved Berlingske Musikkonkurrence samt 1. Prisen ved Øresunds Solist. I en alder af 16 år begyndte Germer sine studier ved Buchmann-Mehta School of Music, Tel Aviv University, hos Prof. Dora Schwarzberg, og havde allerede forinden samme år vundet “Grand Prize” samt 1. Pris ved Grumiaux International Violin Competition, 1. Pris ved Postacchini International Violin Competition og “Special Prize” ved Kreisler Internationale Violin Competition, hvorunder han ved galafinalen optrådte i den berømte Golden Hall i Musikverein, Wien.


Som solist har Michael spillet med Haifa Symfoniorkester, Webern Symfoniorkester, Torino Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Concerto Copenhagen og Université Geneva Symphony Orchestra og samarbejdet med dirigenter såsom Lahav Shani, Felix Mildenberger, Marc Soustrot, Lars Ulrik Mortensen and Vladimir Kiradjiev.

 

Festivaller har ført Germer til Østrig, Italien, Polen, Ukraine, Norge og Sverige hvor han har samarbejdet med Nikolaj Szeps-Znaider, Enrico Pace, Natalie Clein, Marianna Shirinyan, Katrine Gislinge, Silke Avenhaus, Den Danske Strygekvartet, Trio Con Brio Copenhagen og hans koncerter er blevet transmiteret live på Østrigs nationale radio – ORF, DR P2 og på medici.tv.

 

I august 2019 blev han tildelt det store Jakob Gade Legat ved en ceremoni i Tivolis Koncertsal og vandt samme år og fra samme år bliver han repræsenteret af Nordic Artists Management. Samme år var Germer den yngste semifinalist i Carl Nielsen International Violin Competition, som blev transmitteret live over hele verden. I 2020 vandt Germer 2. Pris samt “Prize for Best Interpretation of Paganini” ved Khachaturian International Violin Competition og vandt kort derefter Den Danske Strygekonkurrence samt “Orkester Prisen”. Forinden da blev han tildelt Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legat.


I 2022 blev han tildelt P2 Talent Prisen ved en ceremoni i DR Koncerthuset, hvor han spillede fra Vivaldi’s Fire Årstider i barokstemning med Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen.
 

Germer studerer hos Nikolaj Szeps-Znaider på solistklassen ved det Kongelige Danske Musik Konservatorium og spiller på en 772 G. B. Guadagnini udlånt af Augustinus Fonden.

 

www.michaelgermer.com



Katrine Gislinge har spillet både solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa og USA.
 

Den foreløbige kulmination af hendes arbejde med Mozarts koncerter kom i foråret 2018, hvor hun – sammen  med den svenske ”Stenhammer Quartet – på Alba Records udgav sine fortolkninger af tre af Mozarts klaverkoncerter (nr. 11-13). Udgivelsen vagte opsigt med strålende anmeldelser – ”Gislinge is unaffected and inviting. This is a quality in music-making that cannot be taught.” (Huntley Dent, ”Fanfare Magazine”)

 

Ved siden af Mozart ligger hovedvægten i Katrine Gislinges programmer i det klassiske klaverrepertoire – Beethoven, Schubert, Schumann, Chopin, Brahms, Debussy; men i de seneste år er der sket en udvidelse af hendes repertoire. Både nyere musik (Rachmaninov, Gershwin etc.) og den allernyeste musik er blevet en naturlig del af hendes koncerter, med værker af danske komponister som Per Nørgaard og Bent Sørensen. Om en opførelse af sidstnævntes ”Nocturner” (dedikeret til Gislinge) på Trondheim Kammermusikfestival skrev anmelderen, Andrew Mellor:  ”Gislinge tapped the pained beauty of this music in a way it was hard to imagine any other pianist getting close to.”

Katrine Gislinge har samarbejdet med musikere og dirigenter som, Gustavo Dudamel, Gidon Kremer, Augustin Dumais, Jin Wang , Kurt Sanderling, Andreas Brantelied m. fl., og har spillet på festivaler som Lockenhaus, Bergen, Trondheim, Cervantino, London, radio France Montpellier samt i koncertsale som Carnegie Hall, Concertgebouw mm.

 

www.katrinegislinge.net